Erhvervslejemål Nørregade 63/Jyllandsgade 79,
6700 Esbjerg


Denne bebyggelse, hvoraf hovedbygningen er opført i 1904, ligger centralt i Esbjerg, tæt på gågaden og den øvrige midtby. Ejendommen, som tidligere har huset Sct. Joseph Hospital, har i 2003, 2004 og 2005 gennemgået en omfattende renovering og forvandling til sundhedsrelaterede virksomheder inden for det private, amtet og Staten.


Husets 7400 kvm. rummer således praktiserende læger, speciallæger, terapeuter samt administrative amts- og statslige virksomheder indenfor sundhed og sikkerhed. Huset skal nu og fremover tjene som "sundhedhus" i Esbjerg, hvilket betyder, at vi ved fremtidige udlejninger vil prioritere sundhedsrelaterede virksomheder.
Ejendommen rummer mange moderne faciliteter samt 90 parkeringspladser til vores lejere og deres besøgende. I det omfang der er ledige lejemål, kan disse, i forbindelse med indgåelse af lejeaftale, indrettes efter nærmere aftale, således at lejemålene i videst mulige omfang opfylder de ønsker og krav, som hver enkelt lejer måtte stille.

 
 


Rådhusgade 1, 1.sal th - 8300 Odder - Tlf: 87 400 350